Sikker brandslukning uden skadelige stoffer
Hos Brandsikring 365 har vi valgt at gå foran udviklingen. Vi har udfaset alle produkter, som indeholder PFAS eller fluorforbindelser – og tilbyder kun brandslukkere, der er 100 % PFAS-fri og fluor-fri
Vi forhandler udelukkende PFAS-fri og fluor-fri brandslukkere.
Det betyder, at når I handler med os, får I ikke kun dokumenteret og godkendt brandslukningsudstyr – I får også produkter, som er fri for de skadelige kemikalier, der ellers længe har været forbundet med brandslukningsmidler.
Hvad er PFAS – og hvorfor undgår vi det?
PFAS (per- og polyfluorerede stoffer), også kendt som “evighedskemikalier”, er en gruppe syntetiske fluorstoffer, som ikke nedbrydes naturligt i miljøet.
De har tidligere været brugt i mange typer skumslukkere, fordi de har gode slukningsegenskaber – især mod olie- og væskebrande.
Problemet er, at PFAS:
- Ophobes i naturen og grundvandet
- Mistænkes for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende
- Kan ikke nedbrydes biologisk – de bliver i naturen for evigt
Derfor frarådes brugen nu bredt af både myndigheder, forsyningsselskaber og miljøorganisationer.
I Danmark er PFAS blevet et højaktuelt miljøproblem, og mange kommuner har allerede forbudt eller udfaset brandslukningsmateriel som indeholder PFAS.
Vi anbefaler alle virksomheder og kommuner i Danmark at fravælge brandslukkere som indeholder PFAS.
PFAS-fri – uden at gå på kompromis med slukningsevnen
Brandsikring 365 går forrest, derfor finder i udelukkende PFAS-frie brandslukkere i vores sortiment:
- Skum slukkere (fluor-fri skum)
- Vand slukkere
- Pulver slukkere
- Co2 / Kulsyre slukkere
- Fedt- og friture slukkere
- AVD-slukkere til lithium-ion batteribrande
De produkter, vi fører, er nøje udvalgt og testet for både effektivitet og miljøansvar.
De lever op til de nyeste standarder og slukningsevner (f.eks. DS/EN 3-7), og har dokumentation for, at de er helt uden fluorforbindelser – selv ikke i mikroskopiske mængder.
Miljø og sikkerhed skal gå hånd i hånd
Vi tror ikke på, at man skal vælge mellem god brandsikring og miljøhensyn.
Jeres medarbejdere, gæster og omgivelser fortjener begge dele – og det er muligt i dag.
Hos os får I moderne og veldokumenterede produkter, der er mindst lige så effektive som ældre, PFAS-holdige slukkere – og som stadig opfylder lovgivningens krav til placering, skiltning og egnethed i alle arbejdsmiljøer.
En del af vores ansvar som leverandør
Brandsikring handler ikke kun om at slukke brande – det handler også om at forebygge fremtidige skader. Derfor er det vigtigt for os, at vores løsninger ikke fører nye risici med sig.
Når vi rådgiver jer, leverer og monterer udstyr, gør vi det med tanke på både:
- Menneskers sundhed og arbejdsmiljø
- Miljøhensyn og bæredygtighed
- Langsigtet drift og myndighedsforventninger
Det gælder også ved bortskaffelse af udstyr – hvor vi håndterer brugte enheder og brandslukningsmidler miljømæssigt korrekt og dokumenteret.
Klar til en PFAS-fri løsning?
Har I allerede ældre brandslukkere med fluorbaseret skum? Så anbefaler vi, at I får dem udskiftet hurtigst muligt. Ikke kun for miljøets skyld – men fordi opbevaring og brug af PFAS-slukkere i mange tilfælde ikke længere er tilladt.
Vi hjælper jer gerne med:
- Gennemgang af eksisterende udstyr
- Udskiftning til fluor-fri alternativer
- Miljørigtig bortskaffelse
- Dokumenteret montering og skiltning
- Løbende service med digital dokumentation
Kontakt os og tag det ansvarlige valg
Vil I fremtidssikre jeres brandslukning og vise ansvar over for både medarbejdere og miljø?
Vi hjælper jer med en løsning, der er både effektiv og 100 % PFAS-fri.